Susanne Storm - parterapeut og psykoterapeut MPF
Ensomhed
At føle sig ensom er ikke det samme som, at man ikke er sammen med nogen. Det er en følelse, som opstår indeni i én selv, og som kan komme, selvom man er omgivet af folk.
Følelsen opstår som regel, når man ikke har de sociale relationer, man ønsker sig, eller man savner dybde og nærvær i de relationer, som man har. Vi kan derfor også føle os ensomme i vores parforhold.
Hvordan mærkes ensomhed?
Når man oplever sig ensom, så kan det føles som en tomhed indeni. Det kan betyde, at man trækker sig fra andre, idet man ikke tror, at de har lyst til at være sammen med én. Det kan få betydning for vores egen tro på os selv og dermed vores selvværd. Vi kan fyldes med selvkritik og lavt selvværd.
Mange oplever det som skamfuldt og pinligt at være ensom og søger derfor ikke hjælp. Hvis man ikke får hjælp, så kan ensomhedsfølelsen skabe en konstantfølelse af stress, angst og nedtrykthed.
Hvad er godt mod ensomhed?
Når vi bliver ramt af ensomhedsfølelsen, så kan det være svært at bryde den alene. Her kan det være godt at tale med nogen om det. Første skridt er at tale om, hvordan du har det. Herefter vil vi i terapien gå på opdagelse i, hvad der udløser denne følelse, hvor den kommer fra og hvorfor nu, så vi kan få øje på såvel de tankemæssige som adfærdsmæssige mønstre, som kan være med til at holde dig i denne følelse. Samtidig arbejder vi med ensomhedsfølelsen minimeres.