Susanne Storm - parterapeut og psykoterapeut MPF
Lavt selvværd
Når vi har en følelse af ikke at være 'god nok', er fyldt op af selvkritiske tanker og har et stort behov for andres anerkendelse, så skyldes det ofte, at vores selvværd ikke er så højt. Det kan betyde, at det kan være svært f.eks. at mærke hvad vi har lyst til og brug for.
Af forskellige årsager har vi gennem vores liv lært, at mærke hvad dem omkring os har brug for og lyst til, og så tilpasse os dem. Det har været en god overlevelsesmekanisme, men måske står du et sted i livet nu, hvor du ønsker at være bedre til at mærke, hvad du har brug for og turde vælge at forfølge det.
I terapien vil vi i fællesskab identificere og forstå dine mønstre, så du lettere kan hjælpe dig selv til at gøre noget andet end det, du plejer.