top of page

Parterapi i Århus Syd

Psykoterapeut Susanne Storm

Konflikter og skænderier i parforhold

Er jeres forhold præget af konflikter, utroskab, tvivl eller oplever I at have tabt gnisten, så kan parterapi være nøglen til at genoprette balancen og skabe en positiv forandring i jeres liv sammen. De fleste vil som regel gerne undgå konflikter og skænderier, men disse kan med den rette støtte og udforskning være kimen til udvikling i jeres forhold .

 

Er parterapi noget for os?

Parterapi er ikke kun for par, der er i krise. Parterapi er også for jer, der ønsker at investere i jeres forhold og skabe et stærkere fundament. Det kan være:

  • At I ofte oplever at ende i skænderier og misforståelser.

  • At I savner intimitet og nærhed mellem jer

  • At I eller en af jer oplever jer som utilstrækkelige i parforholdet.

  • At I udfordres af manglende kommunikation mellem jer.

​Det at gå i parterapi kan også være en mulighed for at arbejde med at genopbygge tilliden efter utroskab eller andre former for tillidsbrud.

 

Når vi sammen arbejder i det parterapeutiske rum, så giver det jer mulighed for at tage kontrol over jeres forhold og skabe den forandring, I ønsker. Uanset om I står midt i en krise, tillidsbrud, opgivenhed, eller I har et ønske om at forbedre jeres måde at være sammen på, så kan parterapi være vejen frem.

Hvordan foregår parterapi?

I vores parforhold kan vi til tider opleve, at det kan være svært at være sammen, og at kærligheden til den anden kan være godt skjult. Vi vil i parterapien arbejde med at forstå hinandens følelser og behov på en anden måde, end den måde som det foregår på nu. Vi vil arbejde med forskellige tilgange for at bryde med den måde, som vi er sammen på, taler med hinanden på og i det hele taget møder og forstår hinanden på. Vi vil sammen kigge på jeres dynamik og udforske de reaktionsmønstre, som skaber udfordringer og på den måde styrke forståelsen og finde fælles løsninger. 

  

Et forløb hos mig starter med en fælles samtale og herefter vil der være en individuel samtale med jer begge inden næste parsamtale.

Parsamtalerne har en varighed på max 90 min, og den individuelle samtale varer 45 min. I forbindelse med forløbet kan vi aftale flere individuelle sessioner.

Når vi skal vælge, hvem vi gerne vil gå i terapi hos, så betyder den personlige relation meget. Hos mig bliver I mødt i et trygt rum, hvor empati, respekt og omsorg fylder meget. Det mener jeg er grundstenene for, at vi i fællesskab kan arbejde for, at I kommer til at forstå, hvorfor I føler og handler, som I gør i jeres parforhold, og hvordan dette kan ændres.

Hvad koster parterapi?

​En session koster 1300 kr. og varer mellem 75 og 90 min.

Du kan se mine priser her

Kontakt mig for en tid til en samtale

Indre barn terapi

Susanne Storm - Parterapeut og Psykoterapeut MPF
Godkendt af Dansk Psykoterapeutforening

Agernvej 57

8330 Beder

Tlf. 87553097

Mail: kontakt@susanne-storm.dk

Susanne Storm - parterapeut og psykoterapeut MPF. 

CVR:  44876620

bottom of page